underfrise02

Jeg tilbyder supervision og coaching til fagligt personale i forhold til fx social myndighedsudøvelse, konsulentarbejde, dag- og døgnbehandling, terapi og pædagogisk arbejde.


At skabe professionelle og personlige forandringer

Supervision har et fagligt afsæt, men på baggrund af dine relationer vil det være naturligt at inddrage de personlige elementer også. Du står altså et sted, hvor du har til opgave at skabe forandring / gøre noget for en kunde eller klient, men hvor du også selv vil føle en personlig belastning eller påvirkning.


Mit afsæt som supervisor er lig min øvrige praksis: vi skaber samtaler, hvor du som den superviserede får øje på muligheder for at skabe en forandring, som indebærer at du føler dig mindre fastlåst og afmægtig.

Dette indebærer i praksis. at vi styrer en samtaleproces, der har til hensigt, at du får øje på og skaber mere brugbare faglige og / eller personlige måder at agere i de udfordringer, som du har til opgave at udføre.

Supervision har altid til hensigt at forebygge udbrændthed og stress i arbejdet. Samtidig angår en stadig stigende del af supervisionen stress-relaterede tilstande, altså ”hvor skaden er sket”.


Forløbet

Supervisionen kan ske såvel i en individuel-setting som i en gruppe-setting. Supervisionen kan tilrettelægges som eksterne eller interne forløb.

Jeg er af Dansk Psykologforening specialistgodkendt i supervision.